Confectioner image

Om Julie Bidstrup

Kunstner og stifter af Galleri Bidsart

     Julie Bidstrup (f. 1977) arbejder med varierende teknikker til at danne unikke udtryk i sit historiefortællende billedeunivers. Med stærke og klare farver, tilsat et strejf af neon, skaber hun kontraster og et formsprog, der ligger sig mellem rå street art, impressionismen, pop art og Tim Burtons verden af fantasy horror. Produktark og ingeniørtegninger balancerer med det mere krøllede og poetiske, der giver kunstværkerne et liv præget af både ro, uro, kaos og orden - præcis som det levede liv. I lærredets mange lag, gemmer sig budskaber både i motivernes symbolik, men også i valg af ord og sætninger, der har inspireret værkets tema og som lader billedet sige noget - sådan bogstaveligt talt - til beskueren.

Historiefortælling og symbolik
Billederne handler ofte om at bryde mønstre med kaos og om skæve skæbner, man får lyst til at give en hjælpende hånd. I symbolikken gemmer sig ofte kant og samfundsproblematikker, men også håb, da de fleste kunstværker peger på lyset forude, ofte i form af en budbringende fugl, trøstende ord eller et skvæt humor.
I Julies kunst tages det sure med det søde og man får lov til at være både drømmende, forfængelig, fuld af tankemylder, længsler eller spilopper. Nogle værker har endda også betydning, når de vendes på hovedet, som det kan ses på ex. Save Me og Pisseirriterende når det regner sidelæns.

Garanteret kvalitet
Kunst af Julie Bidstrup er udført i den højeste kvalitet. Malerier er malet på håndopspændte kvalitetslærreder i lysægte farve, med en holdbarhed på 100 år. Det samme gælder litografi, der er trykt som giclée-print på lækkert akvarelpapir, samt signeret og nummereret af kunstneren, da de udkommer i begrænset oplag. Nogle originalværker er lavet ud af mixed media på bl.a. karton og andre typer plader, der giver billederne en anden type tekstur eller et råt udtryk, der bliver en del af kunstens leg med kontraster.

Hvis du ønsker et bestillingsværk, er du meget velkommen til at tage kontakt til Julie og fortælle hende om dine ønsker og præferencer; så håndmaler hun et maleri specielt til dig eller en du holder af med udgangspunkt i personlige referencer og anekdoter.

Kunst i flere prisklasser
Mange af Julies kunstværker eksisterer også som plakater/art posters, i to forskellige størrelser. Art posters er en mere budgetvenlig måde at få kunst på væggene derhjemme og deres format tillader at man hænger flere ved siden ad hinanden, hvis man ønsker det.

Desuden udkommer der løbende nye serier af litografier, som giclée print, der med sin høje farvekvalitet er mere delikat og eksklusiv måde at få et trykt billede op på væggen. Indramningen kan tilkøbes omend der ønskes en stilfuld og håndlavet egetræsramme eller et en mere enkel malet ramme.

Hun tilbyder desuden kunder at låne kunstværker til at afprøve på væggen derhjemme, så man kan se hvilken skala og stilart, der passer bedst ind.

Tøv endelig ikke med at tage kontakt, hvis du vil høre mere!

Confectioner image

Om Julie Bidstrup

Kunstner og stifter af Galleri Bidsart

Julie Bidstrup (f. 1977) arbejder med forskellige teknikker til at danne et unikt udtryk med stærke og klare farver - tilsat et strejf af neon! Kontraster og historier inspirerer hende og formsproget finder vi et sted imellem den rå street-art og graffiti, de gamle impressionister, pop-art og Tim Burtons kantede univers. Ofte benyttes grafiske elementer fra produktark og ingeniørtegninger til at give værkerne liv og dybde – og så er det hendes kendetegn at lade budskaber gemme sig i lærredets mange lag.

Temaet i hendes billeder handler ofte om mønstre, kaos og skæve skæbner, som man får lyst til at give en hjælpende hånd. Når man går et lag dybere ser man, at der i symbolikken ofte gemmer sig både kant og samfundsproblematikker, men også håb, hvor de fleste værker peger hen på hjælpen og lyset forude. Julie Bidstrup bruger symboler og spejlinger til at fortælle sine kontrastfyldte historier, der i nogle af hendes værker får en dobbeltbetydning, alt efter om værket vender opad eller på hovedet. Det ser den nysgerrige beskuer eksempelvis i værket Save Me og Pisseirriterende når det regner sidelæns.

Alle Julie Bidstrups værker er udført i højeste kvalitet, så kunden altid er garanteret et lækkert stykke kunst til væggen derhjemme. Malerierne er malet på håndopspændte kvalitetslærreder med lysægte farve, så værkerne holder farven i helt op til 100 år. Litografier er trykt som kunsttryk, ligeledes med lysægte farve i høj kvalitet på akvarelpapir med trykmetoden giclée print, der skaber farvedybde og eksklusivitet i værket, de er signerede og nummererede af kunstneren. Håndlavede rammer i sort eller eg - med passepartout - kan tilkøbes, så værket får et ekstra flot og stilfuldt udtryk.

Hos Galleri BidsArt kan kunden låne et værk med hjem, inden købet afsluttes for at se, om det er det helt rigtige maleri. Skulle I være interesseret i køb, er I velkomne til at komme forbi galleriet og aftale nærmere.