Årsgicléen for 2021 hedder HJEM. Efter en verden på hovedet, vender alt tilbage til normalen; eller noget der ligner. Jeg er tilbage til rødderne, hvor trygheden og groundingen tager plads. I baggrunden står ordet 'earned', fordi tillid skal man gøre sig fortjent til.
Hun sidder på knæ klædt i renhed og uskyld, som børn så ofte er. Forsigtigt holder hun en farveløs valmue mellem sine fingre. Måske leger hun 'elsker-elsker ikke', måske kan hun senere selv vælge dens farve.
Værket er ret roligt i sit udtryk, men i kulissen venter små farve-eksplosioner på en fest.