bidsart
Per
Pers kone ledte efter en helt speciel julegave til sin mand. Hun vidste, han kunne lide litografiet 'Put On Your Happy Face' med den utilnærmelige struds. Men originalen var solgt. Derfor lavede Julie Bidstrup en variant med små tilpasninger til Per.
Han er vild med håndbold, og fagtermer som 'Fransk Kryds' og 'Russerscreening' står i baggrunden. Strudsepigen har en blå blomst i håret i stedet for den oprindelige lyserøde. 10.10. står i baggrunden, som er parrets bryllupsdag. Og endelig en ring bestående af 3 herter på hendes finger, som symboliserer Pers 3 piger.
Hvis man forelsker sig i et billede på siden, hvor originalen er solgt, så fortvivl ikke. Vi kan genskabe det og endda med små justeringer, som gør det bliver meget mere 'dit'. Kontakt os for en uforpligtende snak.