Kunstner og galleriejer Julie Bidstrup inviterer ind i sit univers af farver, stemninger og historier. Kom med til en humørfyldt og indholdsrig aften, hvor Julies oplæg sjældent er ens, da det formes af spørgsmål og temaer, som kommer op på selve aftenen.
Julie fortæller om sin egen vej ind i kunstens verden og om tankerne bag værkerne, inspirationskilder og teknikker. Vi kommer omkring Degas, Toulouse-Lautrec, Banksy, Tim Burton, Tove Ditlevsen og mange andre.
Der vil være føde til både øjne, hjerte og mave, da vi også serverer lidt snacks samt bobler og vin. Sidst på aftenen vil der være mulighed for at gå på opdagelse i galleriet.
Der er max 14 pladser.
Vel mødt!